Ridder Goodwill og Ganaels sværd

Luguys nye forside til Donovan Comics' genudgivelse af Ganaels sværd

04.04.2014 Ja, ja, vi ved det godt, nr. 15 i serien om Ridder Goodwill mangler stadig på dansk. Derfor kan det virke åndssvagt at genudgive nr. 3 "Ganaels sværd." Meningen er heldigvis også at genudgivelsen skal ske sammen med den nye nr. 15 "Det ottende kongerige," så der på den måde er dobbelt op på Ridder Goodwill meget snart. Igen har den detaljeorienterede Luguy tegnet en ny forside, som er intet mindre end enestående.

Kort fortalt modtog han en e-mail fra Donovan Comics en søndag aften med en forespørgsel på en ny forside, hvis altså han havde tid. Og det havde han. Mandag ankom første e-mail fra det franske med en grov skitse. Onsdag var den endelige forside skitseret. Torsdag var den streget op og lørdag formiddag ankom den sidste e-mail med den farvelagt version... Luguy var simpelthen overivrig efter at lave denne nye forside til en af sine personlige favoritter: "Ganaels sværd"

Der er ingen varer i denne kategori.
Donovan Comics © 2017