Ny Western: Undertaker

Tegneserien Undertaker af Dorison og Meyer

26.01.2015 Der udgives stadig en del tegneserier i genren Westerns. Men de revolversvingende dage er ikke hvad de har været tidligere. John Wayne og Clint Eastwood m.fl. vækkede manges interesse for genren på det hvide lærred for snart en del år siden, hvor serier som især Blueberry af Charlier og Giraud gjorde genren ære i tegneseriernes verden.

Uden at sammenligne med Charlier så har Xavier Dorsion (manden som også står bag serien Det tredje testamente) nu forfattet et nyt album med Ralph Meyer som tegner. Serien hedder "Undertaker" og det første album (fra franske Dargaud) har fået titlen "Le mangeur D'Or" (frit oversat til "Guldæderen"). Smag og behag er jo som bekendt forskellig, men personligt synes jeg det ser meget lovende ud og det er et bestemt et album Donovan Comics ville udgive med det samme, hvis ellers det tætte program tillod det, hvilket det desværre ikke gør.

Kort og godt handler tegneserien om bedemanden Jonas Crow, som skal bisætte en gammel guldgraver-millionær, Joe Cusco. Der er bare lige den lille hage ved den gamle guldgraver, han har nemlig slugt alt sit guld inden han døde, for at tage det med sig i graven. Det skulle have været en lille, stille begravelse, men hemmeligheden slipper selvfølgelig ud og så bryder helvede løs...

Du kan se et preview på albummet "Le mangeur D'Or" her hos Dargaud.

Der er ingen varer i denne kategori.
Donovan Comics © 2017