Ingen erotiske numre med Fanny

Serien "Golden dogs" af Griffo og Desberg.

27.01.2014 Griffo, som også har tegnet serier som Ellis Group Magnum, Vlad og den flotte Sherman, står nu bag en ny serie fra franske Lombard. Serien hedder "Golden dogs" og handler om fire unge mennesker, to piger og to drenge. Deres talenter tæller bl.a. tyveri, bedrageri og forfalskneri og nu slår de pjalterne sammen for at blive de mest berygtede tyve i hele Londons underverden. Det hele sker i år 1820 under dække af Londons tykke, mystiske tågebanker.

Seriens forfatter er Stephen Desberg, som er ret så kendt i Frankrig for et væld af historier, men formentlig ikke herhjemme i Dannevang. Første album i den lovende serie hedder "Fanny" (uden dog at have noget med Bogfabrikkens gamle erotiske serie at gøre).

Du kan få et lille preview på historien i "Fanny" (på fransk) her hos Lombard.

Der er ingen varer i denne kategori.
Donovan Comics © 2017